Førstebehandling af budget ’26

Publiceret 29-08-2025

Stevns’ kommunalbestyrelse har 1.-behandlet forvaltningens forslag til Budget ’26 samt overslagsårene 2027-2029. Efter de politiske indlæg i mødesalen, blev budgettet helt efter normal praksis sendt videre til politisk forhandling.

Stevns Kommune har en sund økonomi i balance, og vi står derfor et bedre sted end længe forud for de politiske forhandlinger. Dem glæder jeg mig til, og ser frem til en konstruktiv dialog med mine politiske kolleger om, hvordan vi får skabt et godt budget for hele Stevns.
Henning Urban Dam Nielsen, borgmester

Partiernes ændringsforslag til budgettet skal være afleveret til forvaltningen senest den 22. september 2025, hvorefter budgettet godkendes endeligt på kommunalbestyrelsens møde torsdag den 9. oktober.

Henning Urban Dam Nielsen
S:Borgmester 2022-2025