Kommunen skal sikre, at et badeområde ikke er forurenet i et omfang, der kan true menneskers sundhed. Når kommunen udpeger badeområder, skal området og mulige kilder til forurening beskrives i en badevandsprofil. Der skal udtages prøver i fornødent omfang for at afgrænse kendte forureningskilder som f.eks. havne og spildevandsudløb. Badevandskvaliteten bestemmes ud fra indhold af intestinale enterokokker og Escherichia coli (E. coli) i de lovpligtige badevandsprøver.
Der er ingen krav til, at badevandet rutinemæssigt undersøges for indhold af andre parametre, f.eks. kemiske stoffer. Det skyldes, at menneskets hud udgør en effektiv barriere imod de fleste kemiske stoffer. Badning medfører derfor en meget lille eksponering for kemiske forbindelser i badevandet. Den største risiko ifm. badning er optag gennem munden, når man kommer til at sluge vandet.
Alger
I havet kan der om sommeren ske en opblomstring af alger. Nogle af algerne kan indeholde gift, som kan give hovedpine, hudirritationer, feber, kvalme og diarré. Hold derfor øje med skilte, der fraråder badning. Gå ud i vandet til knæene og kik på dine fødder. Hvis du ikke kan se dem, kan vandet være så fyldt med alger, at du ikke bør bade. Bad heller ikke ved kraftigt skum i vandet, det kan være algeopblomstringer.
Man bør være opmærksom at afholde hunde og andre dyr fra at drikke algeforurenet vand, og på at skylle hundes pels grundigt efter de har badet i vand med alger. Hunde kan indtage store mængder alger, når de efterfølgende rengør deres pels.
Læs mere om forurening og alger på Miljøstyrelsens hjemmeside