Hjælp ved dødsfald

Har du mistet en nærtstående, er der meget at tage stilling til og du har forskellige muligheder for at få hjælp.

Få overblik i forbindelse med et dødsfald?

Der er meget at tage stilling til, når man mister en nærtstående. Guiden ’Der er sket et dødsfald’ giver dig et overblik over, hvad du selv skal være opmærksom på at gøre, og hvad der sker automatisk, fx:

  • Hvem anmelder dødsfaldet, og hvad sker der så?
  • Hvad gør vi med begravelse eller bisættelse?
  • Hvad sker der med afdødes bankkonti og digitale post?
  • Skal man have en bedemand, og hvad kan bedemanden hjælpe med?
  • Hvad må jeg gøre med afdødes ejendele?
  • Hvordan bliver boet behandlet? Hvad skal jeg selv gøre?
  • Hvad sker der med afdødes restskat? Folkepension?
  • Hvor kan jeg finde støtte i min sorg?

Du kan tilpasse guiden, så den passer til afdødes boligsituation, og om den afdøde eller den eventuelle efterladte ægtefælle/samlever modtager folkepension.

Du kan også få vist en guide, der giver et overblik over, hvad der er vigtigt at overveje, før du selv går bort. På den måde kan du være på forkant og hjælpe dine nærmeste i en ellers svær situation.

Indhold fra borger.dk

Værd at vide om sorggruppen?

Har du lyst til at mødes med andre, som også har mistet en nær pårørende?

I sorggruppen kan I mødes i et trygt og omsorgsfuldt rum.

Gruppen varetages af sundhedskonsulent Anne Cramer, og vi mødes på Sundheds- og Frivillighedscentret Hovedgaden 46, 4652 Hårlev.

Er du interesseret i at deltage kan du kontakte:

  • Sundhedskonsulent Anne Cramer på tlf.: 29 26 03 26.

Et tab er altid så slemt som du oplever det.

Værd at vide om begravelseshjælp

Du kan som pårørende få begravelseshjælp, hvis det er dig, der står for begravelsen, og den afdøde havde ret til dansk sygesikring.

Det har ingen betydning for begravelseshjælpen, om afdøde bliver begravet eller bisat. Hvor meget du kan få i begravelseshjælp, afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og evt. ægtefælles formue.

Du kan selv søge om begravelseshjælp, ligesom nogle bedemænd tilbyder at søge for dig.

Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler begravelseshjælp. Har du spørgsmål om begravelseshjælp, kan du finde svar på:

Her kan du:

  • søge om begravelseshjælp.
  • beregne begravelseshjælp.
  • få svar på de oftest stillede spørgsmål om begravelseshjælp.

Du kan også kontakte Udbetaling Danmark:

Indhold fra borger.dk

Værd at vide om efterlevelseshjælp

Du kan søge om efterlevelseshjælp, hvis din ægtefælle eller samlever dør. Efterlevelseshjælpen er et engangsbeløb, der afhænger af din indkomst og formue.

Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler efterlevelseshjælp. Har du spørgsmål om efterlevelseshjælp, kan du finde svar på borger.dk/efterlevelseshjaelp. Her kan du:

  • søge om efterlevelseshjælp.
  • få svar på de oftest stillede spørgsmål om efterlevelseshjælp.
Indhold fra borger.dk